Projektforløb
Pædagogisk VikarIndsats’ projekter har fokus på børn, unge og voksne med særlige udfordringer som har behov for en socialpædagogisk indsats. Vi tilbyder differentierede projekter og udarbejder en helhedsorienteret behandlingsplan med borgerens problematikker i centrum.
Særforanstaltning tilegnet de individuelle mål af børn/unge
Pædagogisk VikarIndsats tilbyder kommunerne særforanstaltninger, herunder foranstaltninger i forhold til problemskabende og risikoadfærd, der kræver en personalenormering på minimum 1:1.
Der er i disse situationer tale om særlige foranstaltninger, der er individuelt tilrettelagt
til de børn og unge, der har et omfattende behov for støtte, men hvor den risikobetonede adfærd medvirker til, at de ikke er i målgruppen for et ordinært tilbud. Vores projekter og behandlingsforløb varetages af professionelt og specialiseret personale som har ekspertviden og relevant og bred erfaring indenfor området.
Alle projektforløb har fokus på: individuelle mål, kontinuerlighed, fleksibilitet, personlig kontakt, respekt og faglig forståelse.
Akut
I akutte situationer kan vi indenfor 24 timer træde til med et specialiseret, specialpædagogisk team og oprette et en særforanstaltning, f.eks. et enkeltmandsprojekt i en ny fysisk ramme.
I alle vores projektforløb tilbyder vi følgende:
✓ Indskrivning og afgang inden for 24 timer.
✓ Specialiseret socialpædagogisk indsats
✓ Faglig kompetent og uddannet personale
✓ Mulighed for daglig kontakt til personale
✓ Udarbejdelse af pædagogisk observations rapport og forslag til videre behandling for den unge.
I indviklede sager og problematikker, hvor en borgers adfærd er udfordrende at forene med det nuværende tilbud, tilbyder vi helhedsorienteret projektforløb med fokus på borgerens udvikling.
Uanset årsagen, tilbyder vi projektforløb i enten borgerens egen bolig, den nuværende institution eller ved etablering af en midlertidig bolig så som et sommerhus, hvor vi i fællesskab med myndighed udarbejder et unikt forløb.
Pædagogisk VikarIndsats har siden 2017 rykket ud med specialiserede, socialpædagogiske teams, der kan støtte og skærme borgeren gennem den kritiske fase.
Når afslapning og tryghed er genoprettet, kan teamet hjælpe med at planlægge og iværksætte en fremadrettet plan, som gør trivsel og positiv udvikling til en mulighed.