Misbrugsbehandling
En ny begyndelse – døgnbehandling der gør en forskel
Professionel behandling skræddersyet til dig
Misbrugsbehandling
Hos Pædagogisk Vikarindsats hjælper vi dig med at overvinde alle former for afhængighed, herunder alkohol, stoffer, medicin og ludomani. Med mange års erfaring ved vi, at vejen ud af misbrug er unik for hver enkelt. Derfor møder vores erfarne team dig, hvor du er, og tilpasser behandlingen præcis til dine behov og forudsætninger.
Vores behandling starter med en grundig vurdering af din baggrund og situation, hvilket danner grundlag for en skræddersyet behandlingsplan. Behandlingen kan omfatte individuelle samtaler, gruppeterapi og medicinsk intervention for at håndtere abstinenser og forebygge tilbagefald. Vores tilgang er fleksibel og dynamisk, hvilket sikrer, at alle aspekter af dit liv bliver taget i betragtning, så du får den bedst mulige støtte på din vej mod et liv uden misbrug.
Intensiv døgnbehandling i trygge rammer
– vejen til varig forandring
Har den unge/borgeren behov for et mere intensiv forløb, tilbyder vi døgnbehandling, som er en intensiv indsats, hvor du bor på et af vores behandlingssteder i 5-6 uger. Her gennemgår du en grundig primærbehandling, der foregår i rolige omgivelser såsom et sommerhus.
Primærbehandlingen fokuserer på at forstå, hvordan afhængighed påvirker dig personligt, og hvordan du bedst kan håndtere den. Vi tilpasser altid behandlingen til dine individuelle behov, og sammen laver vi en handleplan, der støtter dig i din proces.
Efterbehandlingen har fokus på at forhindre tilbagefald og hjælpe dig med at vedligeholde de fremskridt, du har gjort. Her arbejder vi med at styrke dine færdigheder og sikre, at du får den nødvendige støtte, når du vender tilbage til hverdagen.